BLOG

Forstå de forskellige typer af afstemninger i Balotilo

I Balotilo består et valg af ét eller flere spørgsmål, som vælgerne skal besvare. Disse spørgsmål kan være af forskellige typer.

Formålet med denne artikel er at hjælpe dig med at forstå, hvordan typen af afstemning påvirker de resultater, der opnås.

Forstå de forskellige typer af afstemninger i Balotilo

Det enkle spørgsmål

Den mest grundlæggende type afstemning er det enkle spørgsmål, hvor vælgeren skal svare »ja«, »nej« eller afstå fra at stemme:

[ ] Ja

[ ] Nej

[ ] Afstår

Valg mellem to kandidater

Når valget står mellem to kandidater (eller forslag), er et spørgsmål med ét valg mere passende. For eksempel:

[ ] Arturo Toscanini

[ ] Leonard Bernstein

Afstemning med mindst tre kandidater

Afstemninger bliver mere komplekse, når der er tre eller flere kandidater eller forslag.

Hvis man kun tillader at vælge én mulighed, kan resultatet være vanskeligt at fortolke. For eksempel, i en afstemning om valg af fritidsaktivitet blandt 100 vælgere, kunne resultatet blive:

Svømning i havet: 40 stemmer

Vandretur i bjergene: 25 stemmer

Cykling i bjergene: 35 stemmer

Skal man i dette tilfælde erklære »svømning« som vinder, fordi den fik flest stemmer? Eller bør man afholde en anden runde mellem de to øverste forslag (»svømning« og »cykling«)? Hvis der er ti forslag, skal man så gennemføre mange runder og eliminere det dårligst placerede forslag hver gang?

Forskellige afstemningsmetoder er blevet analyseret af matematikere, som har defineret kriterier for, hvornår et valg kan betragtes som demokratisk. Ikke alle systemer er lige demokratiske – nogle opfylder flere kriterier end andre. For eksempel garanterer et valg i flere runder ikke nødvendigvis, at den kandidat, der kan slå alle andre, bliver valgt. Desuden kan vælgere undertiden fortryde deres valg, selv når de stemte oprigtigt. Derfor tilbyder Balotilo kun de mest demokratiske typer afstemninger.

For at finde det bedste valgresultat er det ofte bedst ikke at begrænse vælgeren til ét valg. Man kan i stedet vælge godkendelsesafstemning eller rangordningsafstemning.

Godkendelsesafstemning

Ved en godkendelsesafstemning kan vælgeren sætte kryds ved alle kandidater (eller forslag), som vedkommende kan acceptere. Lad os vende tilbage til det tidligere eksempel. Resultaterne kunne blive:

Svømning: 40 godkendelser

Vandretur: 60 godkendelser (25 + 35 fra “svømmere”)

Cykling: 65 godkendelser (35 + 30 fra “svømmere”)

Her godkender vælgere, der foretrækker bjergaktiviteter, ikke svømning. Blandt de 40 vælgere, der foretrækker svømning, godkender 35 dog også vandretur, og 30 godkender også cykling. Den aktivitet, der får flest godkendelser, er derfor »cykling« med 65 godkendelser – selvom »svømning« havde flest stemmer i den enkle afstemning.

Afhængigt af hvilken form for svar, vælgerne har mulighed for (godkendelse, enkeltvalg osv.), kan resultaterne variere meget.

Godkendelsesafstemning gør det muligt at finde de mest konsensusprægede valg, men udtrykker kun en del af vælgernes præferencer. Vælgeren kan for eksempel tøve med at godkende andre kandidater end sin favorit, da det kan øge deres chance for at vinde. Derfor kan vælgerne blive nødt til at udvikle strategier for at optimere deres stemme.

Det er derfor ikke sikkert, at et flertal faktisk foretrækker cykling frem for vandretur. For at undgå sådanne dilemmaer er rangordningsafstemning mere velegnet.

Rangordningsafstemning

Ved rangordningsafstemning udtrykker vælgerne deres præferencer ved at rangere kandidaterne (eller forslagene). Et fuldstændigt hierarki er ikke nødvendigt – vælgeren kan nøjes med at rangere én eller nogle få kandidater. Disse betragtes som foretrukne frem for de øvrige.

For eksempel kan en vælger udtrykke følgende præferencer: først vandretur, derefter cykling og til sidst svømning. Stemmesedlen vil da se sådan ud:

  1. valg: Vandretur

  2. valg: Cykling

  3. valg: Svømning

Balotilo beregner vinderen ved at sammenligne resultaterne af alle parvise dueller. Vinderen er den kandidat, der vinder over alle andre.

Denne metode kaldes Condorcet-metoden. Den blev teoretiseret i 1785 af Marquis de Condorcet, men blev allerede nævnt af Ramon Llull i 1299. Metoden bruges sjældent, fordi de fleste ikke er opmærksomme på svaghederne ved andre valgmetoder eller ikke kender denne.

Det ovenstående eksempel viser, hvordan vælgeren ville stemme i tre dueller: han foretrækker »vandretur« frem for »cykling«, »cykling« frem for »svømning« og »vandretur« frem for »svømning«.

Antag, at resultaterne for hver duel bliver:

Vandretur 60 stemmer mod Cykling 40

Cykling 55 stemmer mod Svømning 45

Vandretur 65 stemmer mod Svømning 35

Aktiviteten vandretur er dermed foretrukket frem for både cykling og svømning – og er den mest populære samlet set.

I nogle tilfælde, som for eksempel en tur blandt venner, handler det måske ikke om at finde den absolut mest populære aktivitet, men den, der samler flest deltagere. Her kan godkendelsesafstemning give et mere konsensuspræget resultat. Ved valg af en person til en post er det dog normalt at søge den kandidat, som foretrækkes frem for alle andre – ofte gennem to runder, med risiko for at kandidaten elimineres undervejs. Med elektronisk afstemning gør rangordningsmetoden det muligt at finde den kandidat, der foretrækkes frem for alle andre – uden risiko for tidlig eliminering.

Beregningsmetoden sikrer således valg af den kandidat, der er foretrukket frem for alle andre.

Der kan opstå situationer, hvor ingen kandidat er konsekvent foretrukket frem for alle andre. For eksempel, hvis man beder deltagerne rangere frugterne »banan«, »citron« og »appelsin«, kan resultaterne blive cirkulære, så ingen frugt vinder over alle de andre. Dette kaldes »Condorcet-paradokset«. Det er sjældent i reelle valg, hvor kandidaterne adskiller sig tydeligt, men hvis det skulle ske, angiver Balotilo det i resultaterne.

Der findes andre afstemningsformer, der bruger rangordning, såsom instant runoff voting (andet-runde-metoden) anvendt i Australien og Indien. Andre systemer bruger pointtildeling. Balotilo tilbyder ikke disse systemer, da de hverken garanterer valg af den kandidat, der foretrækkes frem for alle andre, eller et ægte konsensusresultat.

Husk, at der altid kan forekomme stemmelighed, uanset hvilken metode der anvendes. Det er derfor vigtigt at fastsætte en regel for, hvordan man håndterer sådanne tilfælde. Ved nationale valg bestemmes vinderen f.eks. ofte ved alder – enten den ældste eller den yngste kandidat. Det vigtigste er at offentliggøre reglen på forhånd.

Konklusion

Når der skal vælges mellem tre eller flere muligheder, anbefaler Balotilo godkendelsesafstemning eller rangordningsafstemning med Condorcet-metoden.